Som reaktion på historier om restriktive kontrakter og vekslende lønforhold blandt danske influencere oprettede Dansk Journalistforbund for år tilbage brancheforeningen Forbundet for Bloggere og Influenter. Men i 2022 er der stadig ikke nok medlemmer til at gøre en konkret forskel

af Maya Tekeli

Allerede i 2019 kunne man læse et opråb om influenceres rolle i marketing fra digital chef for Holm Kommunikation Mads Keilberg Johansen hos mediet Mediawatch. 

“Den her branche er bare på ingen måde reguleret. Der er ikke nogen faste priser, så det er bare det vilde vesten. Du kan i princippet tage for det, hvad du vil, og det er der nogen, der gør,” siger Mads Keilberg Johansen.

Han beskrev allerede for to år siden at mindre virksomheder har svært ved at arbejde sammen med influencere, fordi de helt uden regulering forventer tårnhøje beløb i betaling for et opslag på Instagram. 

Men på trods af at flere danskere i takt med tiden arbejder som influencere med løse ansættelser, komplicerede skatteregler og retningslinjer for deres samarbejder, er markedet stadig et “vildt vesten”. 

Brancheforeningen under Dansk Journalistforbund, der i dag hedder Forbundet for Influenter og Bloggere. 

Men der er bare ét problem.  

“Vi har under under 100 medlemmer, som det ser ud nu,” siger Allan Boye Thulstrup, der er næstformand i Dansk Journalistforbund med ansvar for brancheforeningen.

“Vi kan først indgå i overenkomster og lignende, når  der er nok fagligt styrke på vores side. Så vi håber jo, at den professionelle del af branchen bliver enige om at sætte sig sammen og sige, at nu vil de have styr på det her”. 

Brancheforeningen, der indtil 2020 hed Danske Bloggere, siden stiftelsen et par år tilbage voldt Dansk Journalistforbund problemer. 

Da bloggerne for første gang skulle mødes til en generalforsamling, kunne man ikke nedsætte en bestyrelse, og da man gentog successen kort tid efter var resultatet det samme. Foreningen endte med at fortsætte med den bestyrelse, som ikke kunne blive erstattet, og foreningen kunne meget vel være nedlagt.

Ni medlemmer var mødt op i foreningen, som blev stiftet for at samle bloggere i DJ i en ny gruppe. Men da bloggerne ikke oplevede den opbakning fra DJ, som de havde håbet på startede der en konflikt det. Faktisk var bloggerne tæt på at forlade DJ og finde en anden fagforening at stå i, fortalte Lisbeth Kiel i sin formandsberetning.

Men så blev DJ ramt af tumult, og både direktøren og formanden forlod huset. Og på en måde gav det bloggerne mod på at prøve én gang til. 3

En af de professionelle 

Selvom de færreste betragter Anders Hemmingsen som en influencer i sin traditionelle forstand, betragter mediepersonligheden bag den succesfulde humorside med stolthed sig selv som en af dem. 

Profilen, der dagligt deler memes og videoer tilsendt af danskere fra hele landet, har over 1 million følgere, og det er derfor slet ikke fremmed for Anders Hemmingsen at få tilbud om samarbejder fra forskellige virksomheder. 

“I princippet skal jeg jo så løse en opgave fra forskellige kunder og er en reklameformidler ansat som et ansigt udadtil på kort sigt,” siger han og fortæller, at han som udgangspunkt tager mere i løn for opslagene end andre i branchen. 

“Hvis man siger, at man har en fast pris, og min pris er jo nok lidt højere end de andre en gang imellem, så bliver det meget svært at forstå. Nogle bliver sådan lidt fornærmede, når jeg siger, hvad det koster, for det er jo bare en Instagram-profil.” 

Anders Hemmingsen er i den “privilegerede situation”, at han har en manager, der administrerer hans aftaler og kontrakter, så han nu undgår de konfliktfyldte situationer, han mener, der kan opstå, når man forhandler om priser på en reklame. 

Fra hans perspektiv opstår der dog stadig udfordringer med hans arbejde, fordi det er op til virksomhederne at beslutte, hvor meget de er villige til at betale for arbejdet. 

“Jeg bliver irriteret, hver gang der er en type fra Paradise Hotel, der har en del følgere, men tager et par tusind kroner i betaling for deres arbejde,” siger han. 

“Hvis det sker, så betyder det jo bare, at noget, der ville koste 50.000 kroner hos mig, det falder i værdi”. 

Men er det ikke fair nok, at dem, der har en mindre platform, får arbejde til en lavere pris? 

“Jo, men det er bare lidt, som om der er nogle, der kan blive snydt af virksomheder. Det er derfor jeg prøver at rådgive om det i min bog”. 

I bogen Sådan får du følgere på Instagram, som Anders Hemmingsen har skrevet i fællesskab med forfatter Thomas Jensen, giver Hemmingsen læserne gode råd til de komplicerede forhandlingssituationer fra influencerens perspektiv. 

“Mange virksomheder prøver at vride, så meget de kan ud af influencere, og de er desværre ofte sluppet afsted med alt for meget for alt for lidt,” skriver han. 

“Husk derfor: Det er en forhandling, et tovtrækkeri, hvor I hver især siger ja og nej til hinandens bud. Det er derfor helt okay at sige nej, hvis de forlanger, at du laver 150 posts til din mormors begravelse og desuden får tatoveret deres logo i panden og ridset det ind i hendes kiste … for 1.200 kroner.”

I sin bog gør Anders Hemmingsen sine læsere opmærksomme på, at der ikke findes nogen retningslinjer for løn som influencer. Han konkluderer, at man derfor bare må skyde efter et beløb og håbe, at virksomhederne siger ja. 

“Det er jo ikke ligesom med håndværkere eller journalister,” siger Hemmingsen, der også er ansat hos Berlingske Media ved siden af sit arbejde med at drive profilen. 

“Der er ikke nogen time-taks eller mulighed for at føre kontrol.” 

Er du egentlig medlem af den nye fagforening for influenter, der gerne skulle arbejde for den her slags retningslinjer?

“Det tror jeg ikke.”

Hvorfor ikke? 

“Jamen, jeg har faktisk tænkt på det engang. Jeg kan godt huske, at jeg har snakket med nogen om det – at ligesom der er journalistforbund, så burde der også være et influencer-forbund i princippet,” svarer han og stopper sig selv. 

“Altså er det dét, der hedder Influenced? Der har jeg været, og der var der en masse, der snakkede om, hvordan de gjorde deres ting på nettet.” 

Nej, det her er et fagforbund under Dansk Journalistforbund, der arbejder for influenceres rettigheder. 

“Nej okay. Man forestiller sig jo nogle gamle nisser, der står og fortæller, hvad man må og ikke må så,” svarer Anders Hemmingsen. 

“Vi havde bare sådan mummy-bloggere, der gakkede ud på scenen, du ved. Jeg er ikke medlem af det der forbund.” 

Mange må en dag skabe forandring 

Allan Boye Thulstrup indrømmer, at Forbundet for Bloggere og Influenter ikke har formået at hverve nok medlemmer til at skabe den ændring, der har været hensigten. 

Han mener dog stadig, at man er på rette vej. 

“Et marked skal jo typisk være så modent, at der både er nogen på den ene og den anden side, der har lyst til at sætte sig ned og lave en aftale,” siger han. 

“Det kræver en vis grad af professionalisme, og det er dét, vi håber, at vi kan modne branchen henimod. Det er nemlig en rigtig fin måde at arbejde på, der skal bare være nogle gode rammer omkring det.” 

Og hvor realistisk er det egentlig med den udvikling, der er nu?

“Jeg synes, det bliver bedre hvert kvartal. Forhåbentlig er vi derhenne om 3-5 år, hvor man kan se forskel på dem, der har det som hobby og noget, de synes kunne være sjovt, og så dem, der faktisk arbejder professionelt med det og ved, hvad de laver,” siger han. 

“Den her dialog er nemmere at tage som en forening eller en sammensutning, i stedet for at være enkelt, som skal forsøge at finde ud af, hvad der er op og ned. Det der med at være flere sammen, det gør bare nogle ting meget nemmere.” 

Indtil videre har Forbundet for Bloggere og Influenter udarbejdet en serie af retningslinjer for bloggere og influencere, der skal hjælpe medlemmer med at orientere sig i de etiske overvejelser og  afholdt én branchedag. I den forbindelse udsendte organisationen en kampagne under slagordet “Nej Tak til Gratis Arbejde”.